SPORTHJØRNET / Fodbold / La Liga

La Liga

16. mar 2024.
 
Valverde med assist-hattrick i målrig Madrid-sejr.
 
 
Real Madrid vandt med 4-2 over Osasuna lørdag eftermiddag, hvor La Ligas førerhold havde chancer til mere.
 
La Liga var tilbage på menuen lørdag eftermiddag, hvor Real Madrid tog i mod Osasuna.

Hjemmeholdet lå forud for kampen på ligaens 10.-plads, mens Real Madrid skulle forsøge at sætte point til Girona på ligaens andenplads.

Og den plan gik fortrinligt, da man efter blot fire minutter kom i front.
 
Osasuna kørte bolden rundt i egne kæder, men da Alejandro Catena modtog bolden i midten af bagkæden, faldt spanieren i søvn.

Eller han glemte i hvert fald at slippe bolden i tide, og så kunne en hurtig Vinicius Jr. nappe bolden.

Den brasilianske kantspiller satte i fart, og lagde køligt bolden i nettet.
 
En forfærdelig start for Osasuna, som lynhurtigt fik svaret igen.

For et hjørnespark endte som lidt af et flipperspil, hvor bolden blev sendt på kryds og tværs, indtil Ante Budimir kunne sparke udligningen i hus.

Målet var den 32-årige angribers 15. mål i La Liga-sæsonen.
 
Men den målfarlige start på kampen var ikke ovre, og efter 18 minutters spil var det Daniel Carvaral, der kom på tavlen.

Her blev Federico Valverde sendt mod baglinjen, og uruguayeren tæmmede bolden og lagde den ind i feltet - alt sammen i luften.

Her kom Carvajal først på bolden, og han kunne sparke indlægget i hus med ydersiden.

Kort efter mente Vinicius Jr., at han skulle have straffe, da han blev nedlagt i feltet, men dommeren vinkede afværgende og målfesten stoppede kortvarigt.

Med det resultat kunne de to hold gå til pause.
 
Ekstrem plads til Real Madrid i anden halvleg
 
Real Madrid var ikke tilfredse med en føring på blot et enkelt mål, og Carlo Ancelottis mandskab moste derfor på.
 
Og det blev også hjulpet på vej af Osasunas gameplan, der gav uhyre store mængder plads til udeholdet.

Det kom til udtryk efter en times spil, hvor Andriy Lunins lange bold op i banen blev forlænget af Federico Valverde, og så kunne Brahim Diaz sætte i løb mod Osasuna-målet.

Her svigtede han ikke, og bolden blev sendt i nettet til 3-1.

Tre minutter senere skulle Valverde fuldende sit assist-hattrick, da han med låret lagde bolden til rette for Vinicius Jr., der kunne chippe bolden ind fra en spids position.

Tre assists fra Valverde, to mål fra Vinicius Jr. og én enkelt fra Brahim Diaz og Dani Carvajal.
 
Skønt der var plads og chancer til flere mål forblev stillingen 4-1, og i dommerens tillægstid var det så Osasuna, der fik scoret.

Her fandt Jesus Areso en helt fri Iker Munoz, der tæskede bolden mellem benene på Lunin.

Og kort efter var det Arda Güler, der var tæt på at score rundens mål, da tyrkeren ramte overliggeren fra midten af banen.

Kampen endte dog 4-2, og Real Madrid kan rejse tilbage til Madrid med alle tre point.
Smil TV Aarhus | Sønder Allé 33, 8000 Aarhus C - Danmark | Tlf.: +45 5157 5563 | smiltvaarhus@gmail.com